Kategori: AI

Hvordan bruger man AI i marketing?

Inden for marketing kan AI være en utrolig stor hjælp i forhold til at indsamle, analysere, og implementere data meget mere effektivt end vi har kunnet før.

Lægger man så machine learning oveni, kan teknologien rent faktisk lære af dataten og lave meget nøjagtige forudsigelser på baggrund af det data.

Et af de steder hvor AI virkelig kan gøre en forskel er i optimering af brugeroplevelser online. Når indholdet på en hjemmeside er relevant for den besøgende, er det større chance for at de konverterer til betalende kunder.

Prøv det på

Et rigtig godt eksempel på hvordan AI bliver brugt til at skabe en bedre brugeroplevelse for webshops, er de nye “prøv-det-på” features mange er begyndt at implementere. Det er en total game-changer på e-commercemarkedet.

Forestil dig at du skal købe et par solbriller online og du er i tvivl om hvilke der vil klæde dig bedst. AI gør det muligt for dig at uploade et billede af dig selv (eller i nogen tilfælde optage en live video), hvor du så nemt kan se hvordan de forskellige solbriller ser ud på dit ansigt.

Det samme gør sig gældende indenfor tøj branchen hvor man er begyndt at kunne prøve tøjet på virtuelt inden man beslutter sig for at købe det. På sigt betyder det færre utilfredse kunder, færre returneringer, og langt højere engagement fra besøgende. Nogle gode eksempler på brands der bruger AI i deres try-on features er:

MAC Cosmetics

Sunski

Inkhunter

A/B Testing

Derudover, er AI også brugbart når man laver A/B testing på sin hjemmeside. Der findes bl.a. systemer der automatisk tester og optimerer din hjemmeside uden du selv behøver at løfte en finger.

(Sidenote: hos Sleeknote har vi en trigger der er baseret på AI som automatisk tester hvilken trigger der fungerer bedst for dine Sleeknote kampagner. Den hedder Smart Triggers.)

Stemmesøgning

Et andet godt eksempel på AI er stemmesøgning. De fleste kender allerede til Siri og Alexa som er gode eksempler på hvordan AI gør brugeroplevelsen nemmere og hurtigere for forbrugeren.

Facebook

Sidst men ikke mindst kender du sikkert også til Facebook’s algoritme der bestemmer hvilke brugere der skal se dine annoncer. Det er igen AI i Facebook’s algoritme der konstant indsamler og analyserer data og derudfra vurderer hvem annoncen skal vises til.

Artificial intelligence vokser støt og bliver hele tiden bedre. Der findes utrolig mange muligheder med AI og det kan være svært at forstå hvilke der giver mening at dykke ned i og hvilke man skal holde sig fra.

I ovenstående afsnit tager vi en snak om AI og hvad det egentlig betyder for fremtidens (og nutidens) marketing.