EP #602: 7 produktivitets frameworks for marketingteams

Hvordan prioriterer du de rigtige opgaver og får noget fra hånden? Denne episode giver syv mulige frameworks til at få lavet arbejde, der betyder noget:

1. The Eisenhower Matrix
2. The Pareto Principle
3. The Pomodoro Technique
4. Eat that frog
5. GTD (Getting Things Done)
6. Parkinson’s Law
7. Kanban

Denne episode transkriberet

[00:30 - 00:46] til episode 602 af Marketing Brief.  Mit navn er Halfen Tim.  Og mit navn er Emil Kristensen.  I den her episode, der skal vi snakke om  syv produktivitetsframeworks for marketingteams.  Så er det sådan set ligegyldigt, om det er marketingteams eller ej,  men vi går bare ud fra, at dig der lytter med, typisk arbejder med marketing.

[00:46 - 01:05] Og jeg tænker, vi bare begynder at se ud i det med det samme.  Den første, der er på listen her, det er et Eisenhower Matrix.  Og det er jo nok noget, hvor vi nok gerne vil prøve  at visualisere det lidt.  Så du skal forestille dig lidt, at der er fire kasser. Der er en kasse, som hedder Important og Urgent.



Mere

[01:05 - 01:20] Og så er der en kasse, som hedder,  hvad kalder vi den? Important og Not Urgent.  Er det ikke den måde, vi kan se det på?  Og så er der en, der hedder Urgent, Not Important. Og Not Important og Not Urgent. 
[01:20 - 01:37] Og det er egentlig meget simpelt.  Der er sådan lidt fire kasser.  Så du skal se på tingene, om det er noget, der er haster,  som er super vigtigt.  Så er det noget, du bare skal gøre lige nu.  Er det noget, som er vigtigt, men ikke haster, så skal du bare schedule det, som vi typisk vil kalde det i hvert fald. 
[01:37 - 01:52] Og er det noget, som haster, men ikke er vigtigt,  så skal du give det til en anden person.  Og er det noget, som ikke er vigtigt og ikke haster,  så skal du bare fjerne opgaven.  Det er en meget, meget simpel måde at se på tingene på, og nogle gange alt for simpelt.
[01:52 - 02:09] Men ja.  Jeg synes, det gode ved den her, den har vi jo et opkald efter,  Dwight Eisenhower, som var den amerikanske general  under 2. verdenskrig, som senere blev præsident også af landet.  Det var hans decision matrix.  Og jeg synes, noget af det fede ved den er,  at den lægger op til, at der er nogle opgaver, du faktisk ikke laver. Fordi det, synes jeg, nogle gange mangler i produktivitetsframeworks. 
[02:09 - 02:27] Det er, hvordan du når at lave flest mulige ting.  Og den her får dig også lidt til at tage stilling til,  at det her overhovedet er noget, der rent konceptuelt giver mening,  at jeg laver.  Og det synes jeg er en super vigtig overvejelse,  fordi jeg tror også, at man kan godt...  Jeg tror, der er mange, der sidder med opgaver og har travlt med opgaver, som ikke er vigtige. Og det er sødent at have travlt med ting, 
[02:27 - 02:43] der ikke er vigtige, fordi du kunne have lavet noget, der er vigtigere.  Og det er sødent at føle, at man er travlet og stresset med ting,  der i virkeligheden ikke gør en impact.  Så at have et produktivitetsframework, hvor du rent faktisk kan tage stilling til,  om den opgave, du sidder med, er worthwhile og vigtig, synes jeg bare er fedt. Og det tror jeg ikke, at der er andre på vores liste i dag, 
[02:43 - 02:58] som lægger op til på samme måde.  Så det vil jeg bare lige give et ekstra shoutout.  Og der er sådan to ting, jeg i hvert fald tager meget med fra det her framework.  Den første, som du allerede har nævnt, det er, at der er rent faktisk opgaver,  som du får på dit bord, som du nok skal tage stilling til, om du overhovedet skal være der eller ej. 
[02:58 - 03:13] Så først, skal du slette den?  Eller nummer to, skal du så simpelthen bare give den til hinanden?  Altså det er en, der er meget undervurderet, synes jeg.  Det er den, som gør den kasse, som siger urgent.  Altså noget, der er haster. Noget, som der i hvert fald er en eller anden person ud i verden, 
[03:13 - 03:29] der mener, at det er haster.  Men i kategorien ikke vigtigt, der ser jeg alt for mange bruge.  Og meget af deres tid, når jeg kigger både ned over mit eget marketingsteam,  og alle mulige andre marketingteam. Det er, at der er en eller anden person derude, der mener, 
[03:29 - 03:46] at der er noget, der haster, som typisk ikke haster overhovedet.  Og det er ikke særlig vigtigt.  Så det vil sige, når jeg siger, at det ikke er særlig vigtigt,  så er det, at det ikke flytter forretningen betydeligt i forhold til,  hvad du ellers kunne gøre.  Lad os tage punkt nummer to, som hedder Pareto-princippet. Og det er jo den her parabel om den italienske matematiker, 
[03:46 - 04:03] der gik rundt i sin have og opdagede, at det var 20% af hans æbletræer, der producerede 80% af hans æbler.  Og så fandt han ud af, at det gælder faktisk også for mange andre ting her i livet.  Og det kalder man Pareto-princippet, eller sådan 80-20-modellen. Og det går sådan lidt ud på, at det er 20% af inputtet, der giver 80% af outputtet. 
[04:03 - 04:22] Og det gælder også med opgaver, så det er de 20% vigtigste opgaver,  som giver 80% af outputtet i din virksomhed.  Det vil sige, at det er 20% af kampagnerne, der genererer 80% af salget.  20% af dine e-mails, der genererer 80% af tilmeldinger. 20% af de ting, du i det hele taget laver, der genererer 80% af outcome. Og der er nogle, der har kommenteret for, at den er endnu mere ekstrem, at det er 90-10 eller 95-5. 
[04:22 - 04:38] Det man kan bruge Pareto-princippet, det er at finde frem til de vigtige opgaver.  Så hvis du har 10 opgaver, så skal du ikke bruge, du har 10 timer, så er det forkert at bruge en time på hver opgave.  Fordi så antager du, at hver opgave er lige vigtig, og det er den ikke. Så Pareto-princippet handler jo lidt om at finde ud af, hvilke opgaver er vigtige, 
[04:38 - 04:55] og rykke rent faktisk nålen, og så prioritere tiden til dem.  Og 80-20-princippet kan du sådan set bruge både ud fra produktiv betjening,  men du kan også bruge den til mange andre ting, når du snakker om eksempelvis din betalingsanlægsering, eller de kanaler, som virker, eller de kanaler, som ikke virker osv. 
[04:55 - 05:11] Altså det er lidt den samme filosofi, du egentlig kan bruge her.  Den næste, der er på tapetet her, det er Pomodoro.  Er det en, du selv har brugt her?  Ja, og jeg kan jo sige helt konkret, hvordan jeg bruger den Pomodoro-teknikken, at den af de syv ting på listen her, som jeg gør mest af, 
[05:11 - 05:27] og jeg gør det meget via YouTube, kan jeg sige, så hvis du søger på...  Jeg har faktisk lavet en anbefaling, at søg specifik på Study with Me.  Altså studere med mig. Det, man så finder på YouTube, det er sådan timelange videoer med folk, der sidder og læser. 
[05:27 - 05:43] Sådan folk, der sidder og studerer, og typisk nogle ret flotte baggrunde,  en eller anden bybaggrund, eller et eller andet, hvor de kører Pomodoro-teknik,  så kører du i 25 minutter, som er Pomodoro-teknik, og holder 5 minutters pause.  Kører du i 25 minutter, holder 5 minutters pause. Og det fede med de her YouTube-videoer, det er, at når jeg sætter den på min skærm, 
[05:43 - 06:03] så bliver jeg ikke distraheret af alt muligt andet.  Der er en person, der sidder og læser, men så kan jeg sgu også lige så godt sidde og arbejde,  og vedkomne sørge for, at jeg lige holder pause, og så skifter musikken lidt,  og man kan lige gå ud og tage en kop kaffe.  Men når man sådan sidder og arbejder for sig selv,  fuck, jeg elsker at sidde og lade en person på den anden skærm, som bare sidder og studerer, så skal jeg også nok sidde og arbejde, og så er der noget hyggelig musik. 
[06:03 - 06:18] Så det er en meget lavpraktisk måde at lave Pomodoro-teknikken.  Study with me på YouTube, og så har du de næste 3 timer, hvor du godt ved, hvad du skal lave.  Og 3 timer er måske at tage det til ekstrem.  Det framework, det typisk er bygget på, det er 25 minutter, hvor du vælger en opgave, så har du 25 minutter. 
[06:18 - 06:36] Det er sådan helt old school.  Det er jo rent faktisk opfundet en gang i 80'erne, hvis jeg husker korrekt.  En gang i 80'erne opfandt der en eller anden, jeg kan ikke huske, hvad han hedder,  men der var en, der opfandt den her teknik, som jo er super simpel. Du vælger en opgave, du sætter et gammeldags ur i sin tid til 25 minutter. 
[06:36 - 06:55] Hvad kalder man egentlig det? Et æggeur? På dansk?  Æggeur, tror jeg. Ja, et æggeur, tror jeg, det er faktisk, jeg lavede med dengang.  Så du sætter et æggeur til 25 minutter.  Du har valgt opgaven for inden, og det er den her opgave, du må ikke åbne alt muligt andet. Du må ikke åbne din e-mail, du må ikke åbne alle mulige andre opgaver, du skal bare løse den her opgave inden for 25 minutter. 
[06:55 - 07:12] Når du så har kørt de her 25 minutter, så tager du 5 minutters pause,  og så kan du vælge, om du vil køre det igen.  Typisk er det jo ikke noget, man kan gøre hele dagen, det her.  Og når det så er sagt 25 minutter. Det er et tal. Det vil jeg kraftigt anbefale, at man overvejer, selvfølgelig måske at starte der, 
[07:12 - 07:28] fordi det er det, der virker for langt de fleste.  Jeg har i hvert fald fundet ud af, at det er noget, jeg typisk også anbefaler nye, som lige er startet ude på arbejdsmarkedet,  og gør brug af den her teknik, fordi det gør, at man er fokuseret på en opgave,  og ellers så ser jeg alt for mange, der bare begynder at arbejde på deres e-mail, og hvad der nu ellers er, fordi de lige ser, at der kommer en e-mail ind. 
[07:28 - 07:44] Så det er, hvis du har nogle nye ansatte især, så vil jeg anbefale, at man bruger den,  men også mig selv inkluderet, og dig her.  Tidligvis, du gør det så i lidt længere intervaler, men det er ikke sådan, at man siger, at længere intervaler er jo bedre, sådan ser det overhovedet ikke. Det er fundet ud af, hvad der virker for dig. 
[07:44 - 08:01] For mig er det ca. 45 minutter og et kvarters pause, så faktisk et væsentligt længere pause her,  men 45 minutter og et kvarters pause, det virker ret godt for mig,  da man kan køre 2-3 af om dagen til det, jeg vil kalde deep work, som også er et produktivitetsframework, som jeg lidt spytter ned over det her. 
[08:01 - 08:17] Så virkelig noget, jeg vil anbefale for alle, og hvis du er ny i arbejdsmarkedet,  så er det nok en af de første ting, jeg vil gøre, og selvom du har været i arbejdsmarkedet i 40 år,  så er det noget, jeg vil teste, hvis ikke man har testet det allerede. Jeg tager lige en af de der Study With Me, og lægger ind i show notes her til episode 602 på marketingbrief.dk, 
[08:17 - 08:35] så du kan tage et af de eksempler, jeg selv sidder med, og så kan du se, om det fungerer for dig.  Nummer 4 på vores liste, det er Eat the Frog in the Morning.  Det her er en historie om, hvis du skal spise en frø, og vi snakker ikke et lækkert lille frølår anrettet, du skal spise en hel fucking frø. Emil, har du lyst til at spise en frø lige nu? 
[08:36 - 08:54] Ej, det har jeg dog ikke. Nu er det godt nok den 27. her kl. 10. morgen i december,  men jeg har ikke lyst til at spise en frø, selvom jeg lige har været til julefrokost i går.  Nej, tanken om at koge en frø og spise den tiltaler mig heller ikke. Der er mange andre ting, jeg hellere vil spise. Men hvis jeg så siger, Emil, du skal spise den her frø. 
[08:54 - 09:14] Du får ikke lov til at spise andet, før du har spist den her frø.  Skal du have den nu, eller vil du udskyde den til i aften, og så gå og tænke på den hele dagen,  fordi du kommer til at spise den fucking frø?  Der er jo meget type hast, der udskyder den til senere aften. Det ødelægger jo fuldstændig dine tanke her, om hvad du er fulgt frem til. 
[09:14 - 09:32] Og det gør jeg lidt med vilje. Nej, jeg tager den selvfølgelig med det samme.  Du kender jo mig som en forholdsvis... Jeg synes selv, jeg er en rimelig disciplineret person,  og god til at tage opgaverne med det samme, hvis der er brug for at gøre det til en grad.  Jeg skriver nogle sindssyge tråde i vores Facebook-gruppe nogle gange, og virkelig provokerer folk også. Men tanken her er jo selvfølgelig, at du skal spise den frø nu, hvis du vil komme videre. 
[09:32 - 09:48] Fordi hvis du går og tænker på den hele dagen, så bliver det værre.  Jo længere tid... Jeg er sikker på, at du kan genkende det med, at der findes opgaver,  som du tænker virkelig meget over, bruger meget mental energi på, så løser du dem på 10 minutter.  Det er jo slet ikke al den energi, du bruger på det værd. Det er lidt det der tanke med at spise frøen om morgenen. 
[09:48 - 10:08] Hvis du skal lave en svær opgave, så tag den om morgenen.  Måden jeg bruger det her selv på, det er, at jeg kan godt sidde om aftenen på kontoret nogle gange,  og der ved jeg godt, at det ikke er det, jeg laver mit bedste arbejde.  Jeg er bedst om morgenen. Så hvis jeg har en svær opgave, som enten er svær, fordi jeg synes, den er ubehagelig at lave, måske skal jeg lave et afslag til nogen, 
[10:08 - 10:24] eller svær, fordi den kræver meget kapacitet, altså den er sådan kompleks,  så ved jeg det ikke nu, at jeg skal lave den. Den skal jeg tage om morgenen.  Så tager jeg den om morgenen, står tidlig op, altså det er meget få problemer i ens arbejdsliv, har jeg en hypotese om, der ikke kan løses, hvis jeg står op klokken 5.30 om morgenen. 
[10:24 - 10:44] Står tidlig op og får den ordnet, så er den ude i dagen, og så er man videre.  Det er lidt det der er tanken med at spise frøen om morgenen, så du kommer videre  og ikke skal tænke på den hele dagen.  Så har vi jo en klassiker her, Havstan, Getting Things Done. Er det sådan et princip, du har forsøgt dig med, eller kender nogen i jeres organisation, 
[10:44 - 11:02] som har forsøgt sig at overveje?  Jeg ved jo, at der ligger sådan et helt system bag det, og jeg kender det faktisk ikke rigtigt.  Så det kan jeg ikke sige, hvad med dig?  Hold da op. Okay, ja, det er en af dem, som jeg selv faktisk bruger hver eneste dag, og overvejer selv at lave et lille minikurs, vil sige. 
[11:02 - 11:22] Jeg er meget inspireret af en af mine gode kolleger, Sam, som har praktiseret det her i 10 år,  og er sådan helt fanatisk over det, hvordan det skal bruges og sættes op,  og har sat det op i diverse forskellige systemer. Jeg er knap så fanatisk om det, men har ligesom tilpasset til min egen hverdag, 
[11:22 - 11:38] og det er jo også vigtigt med alle de her ting, så er det et udgangspunkt,  og det kan du tilrette til din egen hverdag.  Sådan vil jeg virkelig se på det her.  Det er at starte med at følge frameworket, som det nu engang skal følges, og det er beskrevet, men derefter prøve at tilpasse det lidt til din egen hverdag. 
[11:38 - 11:57] Det er det, det egentlig betyder. Der er sådan fem kasser i Getting Things Done.  Der er en helt bog, for det første. Så start med at læse bogen.  David Allen har skrevet en bog, og den hedder Getting Things Done. GTD. En af de absolut bedste bøger, hvis du synes, at det her emne er spændende, 
[11:57 - 12:16] så har du højst sandsynligt allerede læst den.  Han deler tingene ind i fem kategorier, nu skal jeg prøve at huske dem her.  Det er Capture, og det betyder, at man skal selvfølgelig have en liste af alle sine opgaver. Så er der Clarify, og det betyder, at man skal få det prægtet ned i nogle små opgaver 
[12:16 - 12:32] og nogle steps, som du rent faktisk kan følge.  Og så er der Organisere den efterfølgende, så du simpelthen sætter dem ind i nogle kategorier,  som man siger, at det er noget... eksempelvis så er det noget kreativ arbejde. Kreativ arbejde, det kan jeg bedst gøre om morgenen, eller det kan jeg bedst gøre om aftenen, 
[12:32 - 12:50] hvis jeg nu er bedst om aftenen, til at løse de kreative opgaver.  Det kan være nogle administrative opgaver osv., så egentlig prøve at organisere dem  efter både typer af opgaver, men også i kategorier, så man ikke springer fra opgave til opgave og fra eksempelvis Facebook-organisering direkte til Google Ads-organisering. 
[12:50 - 13:06] Hvis du nu har to opgaver med Facebook-organisering, så laver du selvfølgelig de to opgaver  med Facebook-organisering med det samme.  Så er der en Reflect del af det, som også er sindssygt vigtig, og det er simpelthen, at man sikrer sig, at hver eneste uge, han anbefaler ugentligt, at man kigger på ugen. 
[13:06 - 13:25] Hvad er gået godt? Hvad er gået skidt? Hvad skal jeg huske at gøre næste uge?  Sørg for at ens inbox er clearet. Og så har jeg en princip om, at man kører ned i det,  man kalder en inbox. Det betyder egentlig bare, at hver eneste gang, at jeg får et input ind,  så hvis jeg nu har fået et input fra dig, Habs, der nu kan man sige, du har lige nævnt, at du bruger et eller andet YouTube her tidligere i den her episode, 
[13:25 - 13:43] det kunne være noget, jeg lige skriver ned i min inbox, og det betyder ikke min indbakke,  altså min email-inbox, men en inbox, hvor jeg ligesom smider alle mine opgaver ind.  Der smider jeg alle mulige ting ind, alle mulige inputs ind, og den rytter jeg op i  cirka en gang om ugen. Det kan også være, at nogen gør det hver eneste dag, men det er sådan et lidt princip, som i hvert fald han følger. 
[13:43 - 14:02] Og så er der selvfølgelig hele engage-delen af det, at man sørger for,  at man tager action på det også efterfølgende. Han vil nok typisk sige,  at man skal køre ugentligt eller hver 14. dags sprint, så man definerer et ekstra antal tid eller ekstra antal point, som man derefter løber efter hver eneste uge, 
[14:02 - 14:20] og så egentlig har lidt overblikket hen over kvartalet.  Han har ikke sagt kvartalet, men det vil jeg befale folk at gøre.  Vi har to punkter tilbage på vores liste. Den ene hedder kantband,  og kantband er det, som der er mange, der kender som sådan et trello-bord. Men trello er i virkeligheden bare et værktøj, der laver kantband-boards. 
[14:20 - 14:36] Der er også mange andre værktøjer, der laver kantband-boards,  fx Hopspot, som vi begge sidder i, kan lave kantband-boards på dine deals.  Det kan Asana også, det kan Active Campaign også. Det er der rigtig mange værktøjer, der kan.  Det der er tanken med et kantband-board, det er, at du har forskellige stages. Så det klassiske trello-bord med, at du har måske nogle idéer, 
[14:36 - 14:52] så har du en anden stage eller en anden kolonne, ting vi rent faktisk har startet på.  Så har du en tredje, ting der ligger at review, og en fjerde, ting vi er færdige med.  Det kunne være sådan en meget simpel kantband-board.  Jeg synes, det er en fed måde at visualisere ens opgaver på, fordi man får dem alle sammen lagt ned, så kan man prioritere, hvad er til nu, hvad er til senere, 
[14:52 - 15:08] og man kan se fremskridtet og assigne forskellige kort til forskellige personer.  Så kantband er bare en meget simpel måde at lave projektledelse på,  og der er mange af Obsidiens projekter, hvor vi bruger kantband-boards sammen med vores kunder.  Ikke alle sammen, fordi vi gider ikke trække noget ned over hovedet på folk, så vi gør det i de projekter, hvor det giver mening at gøre det. 
[15:08 - 15:25] Men der er mange projekter, hvor vi bruger kantband-boards til at sige, hvad er det, vi laver lige nu,  hvem er ansvarlig for det, hvornår er deadline, og er man færdig til tiden.  Den nemme måde er trelog, nem og gratis, men der er rigtig mange systemer, hvor det simpelthen også er indbygget i.  Kender du den her Parkinsons-Law? Jeg kender Parkinsons-Sygdom, men jeg kender ikke Parkinsons-Law, 
[15:25 - 15:42] og jeg tænker ikke, de har noget med hinanden at gøre.  Nej, det har de ikke.  Alfton, kan du huske tiden før børn?  Øh, nej.  Og arbejde? Nej. Jeg har også bare forglemt den. Det handler... Det er også en syg twist for den her episode. 
[15:42 - 15:58] Kan du huske den gang, du kunne gå i biografen?  Det var en børneopdragelse.  Fordi det var fandme fedt, det gang, du kunne det.  Ja. Det, det egentlig grundlæggende handler om, det er, at vi mennesker har lidt en tendens til at udvide tiden, 
[15:58 - 16:15] som vi har til at udføre en opgave.  Så det vil sige, hvis jeg nu siger til dig, Alfton, at du har en time til at udføre en opgave,  så bruger du typisk den time, eller det mere?  Ja. Så det er den her, det er filosofien om, at man skal passe på med altid at tidsestimere. 
[16:15 - 16:31] Det er filosofien om, at nogle gange, når man siger, at man har to timer til at gøre noget,  hvad kan jeg egentlig få gjort på en time?  Fordi der er sådan lidt et, og det er derfor, jeg startede med at spørge ham, om du kunne huske tiden før børn, fordi jeg er blevet ufattelig meget mere effektiv efter, 
[16:31 - 16:50] at jeg har fået børn, fordi så er der lidt en deadline på mange ting,  og der er egentlig på en eller anden måde, der er ikke altid den der filosofi om det,  men i hvert fald i weekenden, så har jeg, der hvor jeg er allermest effektiv,  og det ved jeg, at du er lidt det samme, Alton, og det også vil virke at blive forstyrret af noget andet, men det er sådan en søndag formiddag, hvor jeg ved, at jeg har præcis to timer 
[16:50 - 17:09] til at få fikset så meget som overhovedet muligt, og så kan jeg nå min fejl efterfra.  Man når meget på de to timer, altså det er helt vildt, hvad du kan nå på de to timer.  Og det er lidt den her, hvad man siger, law af Parkinson's law, som ligesom indtræder her, det er, at du ved, at du har ekstra antal tid, du ved, at du skal have nødt en masse opgaver her. 
[17:09 - 17:28] Ja, det bliver måske ikke 100%, men det bliver 80%, og det bliver,  apropos vores framework, som vi havde tidligere, det gør, at det egentlig er godt nok,  og det gør, at du har en eller anden time constraint, der er lidt anderledes. Så nogle gange, det man kan tage med sig fra det her framework, det er, 
[17:28 - 17:45] hvis du har en tendens til at sige, det får jeg bare gjort lydbedre i dag,  eller det får jeg gjort i dag, eller det har jeg hele dagen til,  så prøv at sige, hvad kan jeg få lavet på en time? Så prøv at tage halvdelen af tiden af. 
[17:45 - 18:02] Start der, og det er ikke nødvendigvis, fordi du skal gøre det hurtigere og bedre til alting.  Nej, du vil bare finde ud af nogle gange, at du sidder og måske hopper lige på Twitter,  eller så kommer der lige en mail, så svarer man også lige på den, og sådan noget. Hvis man lige har sagt til sig selv, normalt tager det tre timer, 
[18:02 - 18:20] jeg tager lige og prøver at gøre det på en time i dag.  Hvad sker der med resultatet? Du skal selvfølgelig være opmærksom på resultatet.  Men jeg synes, det er interessant, at vi som individer typisk tager længere tid at gøre ting, end vi behøver at gøre ting. Hvis vi har en time til at gøre en opgave, 
[18:20 - 18:37] så tænker vi, at vi har en hel time. Og det er lidt det samme som når man laver mad.  Hvis du har 20 minutter, så får du lavet aftensmad, og så er det så havregryd i år i dag. Men du når det. Det er rigtigt nok, at man må tilpasse opgaven til den tid, man har, 
[18:37 - 18:57] og man får den generelt løst på den tid, man har. Så det er et meget rigtigt princip.  Hvis man skal visualisere noget, så er der faktisk en graf, som illustrerer det lidt, at den går sindssygt meget op til at starte med. Du har tid udad, og så har du effort opad. 
[18:57 - 19:16] Hvor meget input og hvor meget output får du så ud af det?  Der vil den typisk gå vildt meget opad til at starte med, og så vil den lige så stille og roligt gå længere,  længere, længere, længere, længere, længere, jo længere tid, du bruger på opgaven. Så der er helt sikkert noget ved den her, og det er også noget, jeg typisk tager mig selv i, 
[19:16 - 19:35] når vi estimerer tid på lidt større projekter eller lignende.  Den her nye forsøge, nu tager jeg et konkret eksempel.  Den her nye forsøge, der har jeg en designer, en copywriter og en product marketing, som gerne vil bruge halvanden, to måneder på at lave bare en ny forsøge. 
[19:35 - 19:52] Så indhjulet, hvad kan vi i syv dage?  Hvad kan I spille ud på i syv dage?  Hov, der var sgu en forsøge. Ja, det var måske ikke den bedste,  men vi tester nogle nye budskaber og alle mulige andre ting. Der var satme en forsøge klar, og den var super lækker, og den var super spidse, 
[19:52 - 20:11] og alle sammen sagde efterfølgende, og det er ikke for at sige, at jeg ligesom havde ret her,  for jeg tror egentlig også meget for deres filosofi, men i det her tilfælde,  så er det, at vi bare er et stadie, hvor vi har brug for at teste nogle budskaber  og forskellige ting, og så vil jeg lidt hellere bare lave det på syv dage, og så vil jeg derefter, jamen så kan det godt være, at vi næste gang tager 14 dage eller tre uger. 
[20:11 - 20:28] Ja, fair nok, men i hvert fald prøv bare at presse citronen nogle gange.  Det giver god mening.  Tusind tak, fordi du er med til dagens episode af Marketingby. Episoden er redigeret og mixet af Anders Guldbæger fra podcastbloget, vi er her. 
[20:28 - 20:38] Hvis ikke allerede du er en medlem af vores Facebook-gruppe Marketingby Fairpeace,  så kom ind og vær en medlem. Der sidder over 5.000 andre, som arbejder med online-markedingen hver eneste dag.