EP #489: Sådan øger du frekvensen på dine LinkedIn Ads

I dagens afsnit af Marketing Brief taler Emil og Halfdan om hvordan du kan øge  frekvensen på dine LinkedIn Ads. De vil give dig tre mulige løsninger der kan hjælpe dig, så du får fuldt udbytte af dit budget og ikke får en lav frekvens.

Vi håber, at du som altid har lyst til at lytte med! 

LinkedIn annoncering virker godt, fordi at du kan målrette meget specifikt.

Men nogle gange oplever du, at du ikke bruger dit budget, og at du har en lav frekvens.

Der er 3 løsninger:

Skift til manuel budgivning

Med automatisk budgivning er der altid en risiko for, at du bare taber i auktionen. Ved at skifte til manuel budgivning har du mulighed for at byde højere end hvad LinkedIn måske tror at visningen er værd for dig.

Kør flere annoncer

LinkedIn kan kun vise den samme annonce til en person med 48 timers mellemrum.

For at øge frekvensen på den helt rigtige målgruppe, skal du derfor køre flere annoncer i dine kampagner. Det tillader LinkedIn at vise flere annoncer til den samme person, selvom der faktisk ikke er gået 48 timer.

Brug flere kampagnetyper: Conversation Ads & Feed

Du kan kun få én Conversation Ad som bruger hver 30. dag.

Ikke en pr virksomhed – men kun en samlet per 30. dag.

Hvis du bruger Conversation Ads, kan du derfor godt blive ramt af for få visninger.

Suppler med annoncering i feedet – med mange annoncevarianter – for at løse det problem.

488 490