EP #444 Facebook Lead Ads vs. Conversation Ads vs. Custom Intent – Hvor får man de billigste e-mail signups?

Hvordan er det nu man genererer leads, og hvorfor er det lige det er vigtigt? 

Hvis du arbejder med marketing og synes at leadgenering er et uoverskueligt koncept så lyt med her, hvor Emil og Halfdan snakker om deres erfaringer med leadgenerering. De tager udgangspunkt i en leadgenereringstest, som Halfdan for nyligt har lavet for Obsidian i forbindelse med socialadsconference.dk. 

I testen har Halfdan forsøgt sig med leadgenering på Facebook Messenger Ads, Facebook Lead Ads, Google Custom Intent og LinkedIn Conversation Ads. Han har forsøgt at skaffe tilmeldinger til en konference, som Obsidian skal afholde i 2021, med nogenlunde samme budskab på alle platforme.

Ud fra testen konkluderer de på hvilket værktøj, der ser ud til, at bedst kunne betale sig i forhold til visse metrics: Cost per Lead, Cost per Qualified Lead og Cost per Sale.

Lyt med her og bliv klogere på: 

  • Hvilke forskelle der er på platformene, og hvornår de bedst kan betale sig.
  • Hvorfor det er vigtigt at validere sine leads og hvordan man gør.
  • Hvilke tanker du skal gøre dig, hvis du ønsker at lead generere for din virksomhed. 

Tidskoder for afsnittet: 

00.00 – Intro til programmet og afsnittet

01:00 – Testen: hvad gik den ud på og hvad skulle den

02:25 – Facebook Messenger Ads

03:20 – Facebook Lead Ads

04:05 – Google Ads Custom Intent

05:25 – LinkedIn Conversation Ads.

05:50 – Resultatet af testen

06:05 – De kritiske spørgsmål til testen og resultaterne

07:15 – Hvorfor og hvordan skal man begrænse sin søgning

07:40 – Generelle Learnings

09:45 – Lead validering, hvordan gør man og hvad gjorde Halfdan? 

10:45 – Sidste step, ender det i salg? 

11:15 – Afrunding: Kvalitet af leads er immervæk vigtigere end kvantitet af leads

.

Noter: 

Facebook Messenger Ads: et annonceformat, hvor man laver en kampagne på Facebook, hvor call-to-action er, at forbrugeren skal skrive en besked til firmaet med deres e-mail for at blive tilmeldt, og så vil firmaet tilføje dem manuelt.

  • Hypotesen er, at forbrugeren ville foretrække at kunne skrive til et firma direkte og ikke behøve at gå ind på en anden side.

Facebook Lead Ads: et annonceformat, hvor man laver en lille simpel formular, så forbrugeren indtaster navn, email, virksomhedsnavn og andet, hvis man ønsker det, og så kan forbrugeren tilmelde sig.

  • Et populært værktøj, som Halfdan også har benyttet sig af mange gange før.

Google Ads Custom Intent: et værktøj, der befinder sig på displaynetværket og på YouTube. Her indtaster man søgeord, og annoncerne målrettes derefter mod de personer, der har søgt på disse på Google eller de personer, der har besøgt bestemte URLer.

  • Halfdan brugte HTML5 annoncer – altså animerede annoncer, der målrettede custom intent på URL, der matchede de 10 nærmeste konkurrenter på social ads. Annoncerne var altså målrettet mod personer, der besøgte konkurrenternes websites.

LinkedIn Conversation Ads: et annonceformat, hvor man definerer en målgruppe, og når de logger på, så kan de få tilsendt en sponsoreret besked i deres indbakke. Man udformer en besked, som LinkedIn står for at sende rundt til målgruppen. 

Lead kvalitet og validering af leads: Det er vigtigt at huske, at der er forskel på, hvor brugbar en emailadresse faktisk er som lead. Man skal huske at kigge på hvilken procentdelen af de leads man har fået, der faktisk kan bruges. Hos Sleeknote har de en 3-step proces: identificer om det er en company e-mail, send en e-mail og hold øje med, om denne bliver åbnet – altså om mailadressen er aktiv.

445